700 webinartilmeldinger - sådan gjorde jeg

laptop-2452814_1920.jpg

Hvordan jeg fik 700 webinartilmeldinger mens de fleste gik i panik

Da Mette Frederiksen lukkede landet var der en tendens til panik i dansk erhvervsliv og flere af mine bookede workshops og møder blev dagen efter udskudt på ubestemt tid.

Og hvad gør man så?

Jeg besluttede mig med det samme for, at det skulle være løgn og tog allerede samme aften, som Statsministeren holdt pressemøde, fat i en ide jeg havde puslet med noget tid:

En virtuel konference

Ideen var med et blevet endnu bedre. For Danmarks Bedste Sælgere og Salgsledere var sendt hjem og nogle af dem ville måske ikke have så meget at lave? Jeg fik ret.

Efter at have inviteret og hurtigt fået en aftale med 5 gæsteindlægsholdere (som hver især arbejder med salg og marketing, men uden vi er konkurrenter), satte jeg fundamentalt et webinar op, lavede en tilmeldingsside og gik så i gang med at markedsføre.

Og nej; jeg brugte ikke en krone på markedsføring!

... tværtimod valgte jeg guerillamarketing bestående af flere kneb:

  1. Et opslag på LinkedIn hvor jeg taggede indlægsholderne
  2. I LinkedIn-opslaget opfordrede jeg til at dele, like eller kommentere opslaget før man meldte sig til via et link
  3. To mails til min mailingliste hvor jeg linkede til LinkedInopslaget
  4. Opslag på facebook og Twitter
  5. To nyhedsbreve hvor jeg mindede om invitationen
  6. Et opslag om hver indlægsholder med billede, tag og beskrivelse af hans/hendes indlæg og ekspertise
  7. De 5 gæsteindlægsholdere inviterede deres mailingliste
  8. Og endeligt lavede de 5 gæsteindlægsholdere også selv opslag om eventen

2-3 opslag om dagen, hver dag.

Og så stak det af...

Skærmbillede 2020-03-22 11.45.33.png

På en uge fik vi over 600 tilmeldinger og måtte faktisk lukke tilmeldingen, da min webinarplatform har et max på 500 aktive deltagere. 2 dage efter havde mit (i al hast arrangerede) ekstra webinar til ugen efter +100 tilmeldinger. Og de tikker stadig ind.

Altså: 700 salgs- og marketinginteresserede, der har tilmeldt sig to online events, i en periode hvor alle troede at alt var slut, intet var muligt og vi kunne lige så godt give op.

Og alle er glade:

  • De 700 tilmeldte får gratis viden, inspiration og indsigt
  • De 5 gæsteindlægsholdere kommer i kontakt med potentielle nye kunder med behov for deres ekspertise
  • Jeg styrker relationen til Danmarks Bedste Sælgere og Salgsledere

Måske kan du gøre det samme og bruge tiden på hjemmekontoret på noget konstruktivt med langsigtet værdi:

  • Find relevante indlægsholdere med andre vinkler på dine kunders virkelighed
  • Sæt et webinar op
  • Gør alt hvad du kan for at få tilmeldinger  

... vil du vide mere om at sælge med webinarer og online møder?

Så deltag på modul 1 i Pipeline-programmet som starter 9. juni.

Læs mere her